FCI Standard 17.12.2015 (GB)

Nr 298   (ORG 13.11.2015)

LAGOTTO ROMAGNOLO 

Oprindelsesland:    Italien

Oversættelse:

Antonio Morsiani, Renée Sporre-Willes og professor R. Triquet. Revideret af ENCI og Renée Sporre-Willes / original version: engelsk.

Anvendelse:    Trøffelhund.

Klassifikation:    FCI Gruppe 8 (Apporterende jagthunde, vandhunde), Sektion 3 (Vandhunde).
Uden brugsprøve.

Historisk resume:    En meget gammel, apporterende vandhunde-race i Comacchios lavland og marskområderne ved Ravenna. Gennem århundrederne er de store marskområder blevet afvandet og omskabt til dyrket land. Som følge heraf er lagottoens rolle ændret fra arbejdet som vandhund til at virke som en fremragende trøffelhund, der finder trøfler i det flade, åbne landskab og Romagnas bakkeland.

Helhedsindtryk:    Lille til middelstor hund, velproportioneret og kraftfuldt bygget, med et rustikt udseende og en tæt, krøllet pels af uldagtig struktur.

Vigtige proportioner:    Hunden er næsten lige så høj som lang (næsten kvadratisk). Hovedets længde er 4/10 af skulderhøjden. Skallen skal være en anelse længere end næsepartiet. Brystdybden måler under 50 % (omkring 44 %) af skulderhøjden.

Adfærd og temperament:    Et naturligt anlæg for at søge har sammen med en meget god næse gjort racen meget effektiv til at finde trøfler. Det tidligere jagtinstinkt er modificeret gennem genetisk udvælgelse, og den bliver derfor ikke distraheret i sit arbejde af fært fra vildtet. Lagottoen er lærenem, fordringsløs, kvik og hengiven, stærkt knyttet til sin ejer og meget nem at træne. Den er også en meget god ledsager og en fortrinlig vagthund.

Hoved:    Set ovenfra er hovedet trapez-formet og moderat bredt. Skallens og næsepartiets overlinier er let divergerende.

Skalle:    Bred ved kindbensbuerne og lige så lang som bred. Set fra siden er den - fra nakkeknude til stop – længere end næsepartiet. Skallen er let konveks og flader lidt ud bagtil. Pandens knoglebuer er veludviklede, øjenbrynsbuerne er markante, og pandens midterfure er udtalt. Nakkekammen er kort og ikke særlig udviklet, og knoglestrukturen under øjnene er let markeret.

Stop:    Ikke for udtalt, men tydeligt.

Næse:    Stor, med vidt åbne og bevægelige næsebor. Midterfuren er meget udtalt. Set fra siden ligger næsen i linie med næsepartiet og træder kun ganske let frem foran læbernes forreste rand. Næsefarven svinger fra lysebrun til mørkebrun, alt efter pelsfarven.

Næseparti:    Ganske bredt, lidt kortere end skallen, og kun en smule mindre dybt end langt. Det er let kileformet, med en ret stump afskåret profil. Næseryggens profil er lige.

Læber:    Læberne er ikke for tykke, og de er ret stramme, således at næsepartiets underlinie er dannet af underkæben. De er dækket af et langt og ret groft skæg. Set forfra danner læberne en bred halvcirkel. Læberandenes farve svinger fra lysebrun til mørkebrun.

Kæber, bid:    Stærke kæber med næsten lige grene og relativt bred underkæbe. Komplet saksebid eller tangbid med hvide og veludviklede tænder. Let omvendt saksebid accepteres.

Kinder:    Flade.

Øjne:    Store, men aldrig overdrevent store, runde, så de udfylder øjenhulen, ret bredt ansatte. Øjenfarven går fra okkerfarvet til nøddebrun og mørkebrun, alt efter pelsfarven. Øjenrandene slutter tæt, og deres farve svinger fra lysebrun til mørkebrun. Øjenvipperne er meget veludviklede. Blikket er vågent, udtrykket er intenst og levende.

Ører:    Middelstore i forhold til hovedet, trekantede med afrundede spidser, ret brede ved basis. De er ansat netop oven for kindbensbuerne. De bæres hængende, når hunden er i ro, og løftes let, når hunden er opmærksom. Hvis de holdes fremefter mod næsen, bør de kunne nå til 1⁄4 af næsepartiets længde. Øreåbningen er indvendig beklædt med pels.

Hals:    Stærk, muskuløs og tør, med ovalt tværsnit. Den er godt afsat fra nakken og er absolut uden løs halshud. Overlinien er let buet. Hos hanner kan halsens omkreds måle det dobbelte af længden. Halsens længde måler lidt under hovedets totale længde.

Krop:    Kompakt og stærk, så lang som skulderhøjden

Overlinie:    Lige fra manke til kryds.

Manke:    Ligger højere end krydset. Skulderbladene ikke for tæt sammen ved toppen, men ganske højt placeret og godt tilbagelagte.

Ryg:    Lige, meget muskuløs.

Lænd:    Kort og kompakt, meget stærk, med let konveks profil. Lige så bred som lang, eller en smule bredere.

Kryds:    Langt, bredt, muskuløst og let hældende.

Bryst:    Veludviklet, brystkassen når ned til albuerne. Selv om den er ret smalt i fronten, bliver den fra det sjette ribben bredere bagud.

Underlinie:    Partiet ved brystbenet er langt og lige, derfra og bagud kun let optrukken bug.

Hale:    Hverken for højt eller for lavt ansat, aftagende i tykkelse mod spidsen. Når halen hænger nedefter, skal den kun netop nå haseleddet. Halen er dækket af ulden og ret strittende pels. I ro bæres halen sabelformet hængende; når hunden er opmærksom, bæres halen udpræget løftet. Under arbejdet, eller når hunden er opildnet, kan halen bæres op over ryggen, men aldrig oprullet.

Lemmer:

Forpart:    Generelt indtryk: Regelmæssige, lodrette forben, set både fra siden og forfra.

Skuldre:    Skulderblade lange, godt tilbagelagte (52 - 55o), muskuløse og stærke og ligger tæt til brystkassen, men er frit bevægelige.

Overarm:   Muskuløs, med let knoglebygning og af længde som skulderbladet. Overarmens hældning mod vandret går fra 58 til 60o.

Albuer:    Med god tilslutning til brystkassen, men ikke for stramt. Beklædt med tynd hud. Både albue og overarm ligger parallelt med kroppens længdeakse. Albuespidsen ligger i en lodret linie fra det bageste hjørne af skulderbladet til jorden.

Underarm:    Fuldkommen lodret, lang med kompakte, stærke knogler med ovalt tværsnit.

Håndrod:    Set forfra på linie med underarmen. Letbygget, robust og bevægelig. Ærtebenet træder markant frem.

Mellemhånd:    Knapt så tyk som underamen og med lettere knogler, den er fin og smidig. Set fra siden danner det en vinkel på 75 til 80o med jorden.

Forpoter:    Let rundede og kompakte, med buede og tæt sluttede tæer. Kløerne stærke og krumme, trædepuderne godt pigmenterede. Meget veludviklet ”svømmehud”.

Bagpart:    Generelt indtryk: Kraftfulde, lodrette set bagfra, godt proportioneret i forhold til hundens størrelse og parallelle.

Overlår:    Langt, med tydeligt definerede og synlige muskler. Lårknoglen har en markeret hældning på 80o i forhold til vandret. Låret ligger parallelt med kroppens midterlinie.

Knæ:    Knævinklen svinger mellem 130 og 135o.

Underlår:    En smule længere end overlåret med god knoglekraft og muskulatur med en markeret fure. Hældningen mod vandret går fra 50 til 55o. Dets retning er parallelt med kroppens midterlinie.

Haseled:    Bredt, tykt og magert med tør knoglebygning. Ligger parallelt med kroppens midterlinie.

Mellemfod:    Tynd, rørformet og stillet lodret mod jorden. Uden ulvekløer. (NB! Fjernelse af ulvekløer er forbudt i Danmark).

Bagpoter:    En smule mere ovale end forpoterne og med knapt så buede tæer.

Bevægelse: Regelmæssig skridtgang, frisk og energisk trav. Kortere perioder med galop.

Hud:    Tynd, tætsluttende over hele kroppen, uden rynker. Pigmenteringen af huden, der har forbindelse med slimhinder og på trædepuder, svinger fra lysebrun til mørkebrun og meget mørkebrun.

Pels: 

Hårlag:    Af ulden struktur, aldrig snoet så den danner tynde snore, noget grov i overfladen med stramme, ringformede krøller, med synlig underuld. Krøllerne skal være ensartet fordeltover hele kroppen og halen, undtagen på hovedet, hvor krøllerne ikke er så tætte og danner fyldige øjenbryn, bakkenbarter og skæg. Selv kinderne er dækket af tæt pels. På ørerne har pelsen tendens til at danne løse krøller, men forbliver bølget. Ørerne må ikke være korthårede. Dækpelsen og især underulden er vandafvisende. Hvis pelsen ikke klippes, har den tendens til at filtre (da den fortsætter med at gro); det er derfor nødvendigt at foretage en total klipning mindst en gang om året. Filtet dækpels og underuld skal fjernes med mellemrum.

Den klippede pels må ikke være længere end maximalt 4 centimeter, og den skal følge hundens silhuet. Kun på hovedet kan pelsen være længere, men ikke så lang, at den dækker øjnene. Områderne omkring kønsorganerne og anus bør klippes kort. Pelsen må ikke formes eller børstes op som på pudler og bichon frisé eller klippes så kort at den ikke kan krølle og vurdering af pelsens struktur umuliggøres. Al overdreven pels styling vil udelukke hunden fra at blive præmieret. Den korrekte klipning er uprætentiøs og medvirker til at understrege det naturlige, rustikke udseende som er typisk for racen.

Farve:  
Ensfarvet off-white, hvid med brune eller orange aftegninger, orange roan, brun roan, ensfarvet brun (i forskellige nuancer) med eller uden hvidt, eller orange med eller uden hvidt. Nogle hunde har en brun eller mørkebrun maske. Tan aftegninger (i forskellige nuancer) er tilladt.

Størrelse:
Skulderhøjde for hanner: 43 til 48 cm (idealhøjde 46 cm). Skulderhøjde for tæver: 41 til 46 cm (idealhøjde 43 cm). Tolerance +/- 1 cm.
Vægt for hanner: 13 til 16 kg, tæver 11 til 14 kg.

Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på funktionel sundhed og velbefindende og dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.

Seneste ændringer er i fed skrift.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden udgivet af FCI 13.november 2015

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité ̈

MARTS 2016

NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i marts 2014.